Phuket – Phi Phi – Dag 11: Ankomst til Koh Phi Phi Don
Phi Phi 2024 Phi Phi 2024 Phi Phi 2024 Phi Phi 2024 Phi Phi 2024 Phi Phi 2024 Phi Phi 2024
Vi skulle med færgen kl.11 og være der 30 minutter før. Derfor havde vi aftalt med superviseren til lejlighederne at de gerne måtte komme og tjekke allerede 8.45, så vi kunne få vores resterende depositum tilbage og afleveret nøgler. Vi var tidligt oppe og gøre klar og tjekke at vi havde alt med. Færgen ville tage ca. 2 timer så det var heldigvis til at overkomme.
Vi tog en grab til havnen og fik der lidt morgenmad inden afgang. Færgeturen var uden problemer og med aircon, hvilket altid er at foretrække.
Ankomst til Phi Phi 2024 (Ko Phi Phi Don)
Da vi ankom var der ekstremt mange mennesker, som forudset. Sidst jeg var her for 2 år siden i 2022 var det lige efter corona, og der var forståeligt nok, ikke nær så mange mennesker. Vi gik direkte op til hotellet. Det var en kæmpe fordel at jeg havde boet her før, og viste hvor det var så vi ikke skulle til og karte forvirrede rundt. Vi bor på P2 Woodloft, midt i byen. Vores værelser var ikke helt klar, så vi fik en lille durum fra shoppen ved siden af. Den var ikke noget at råbe hurra for, så det sted besøger vi ikke igen.
Hovedpine og en ferie-lur
Da vi endelig kunne tjekket ind trængte vi begge gevaldigt til en slapper, så vi fik en lang lur. Jeg havde utrolig ondt i skallen, så det hjalp at ligge lidt. Selvom man drikker enormt meget vand hernede er det nemt for mig at ende med en træls hovedpine hvis jeg har været for meget ude, eller bliver overstimuleret. Om aftenen fik vi sen aftensmad, og cravede begge noget pasta af en art. Vi fandt et “italiensk inspireret” sted og fik pasta og lasange. Det er altså ikke heelt det de er kendt for at lave, så den fik maks 5/5.
Massage inden sengetid
Inden vi gik hvert til sit, var vi inde og få massage. Det var Nicolai’s første gang, og han fik en sportsmassage, hvor jeg fik en ryg/nakke/skuldre. Han har stadig ikke prøvet en traditionel thai massage, så den har han til gode. Jeg blev denne gang gået på, mast og kvast. Desværre var hovedpinen der stadig da vi var færdige, så inden sengetid fik jeg et par panodiler og gik omkuld. Eller dvs når jeg ikke blev vækket af musikken der spillede et eller andet sted i nærheden. Men det er jo også weekend, og en lille tætpakket ø. Hotellet har heldigvis lagt et par pakker med ørepropper, Thank god!
Phi Phi – Dag 12:
Idag tog jeg ud på egen hånd til morgen, imens Nicolai sov længe. Jeg er typen der skal ha morgenmad og kaffe for at fungere, og gerne vil tidligt op. Efter morgenmaden gik jeg op og skiftede sko, og satte mig bagefter ned til stranden på en lille Beach cafe og fik en smoothie og en kold vand. Her sad jeg og tegnede lidt og nød udsigten. Efter et par timer gik jeg retur og mødte Nicolai på hotellet. Jeg var badet i sved og skulle simpelthen lige op og ligge en halv time på værelset i aircon før den skulle stå på frokost. Varmen er fantastisk, men også noget der er svært at vende kroppen til.
Efter min lille pause fra solen, gik vi en lang tur og fandt et lækkert sted til frokost. Der sad vi længe og nød tilværelsen lidt ekstra. Herefter gik vi hvert til sit og mødtes igen om aftenen. Igen gik vi lidt rundt og udforskede Phi Phi. Vi var blandtandet på udkig efter et par nye dykkerbriller til Nicolai. Efter og ha kigget i samtlige butikker fandt han endelig et par fine briller og vi fik samtidig snakket lidt med nogle dykker instruktører vedr en kommende scuba tur, og fik et par tilbud med på vejen.
Aftensmad på Phi Phi’s bedste sted
Til aftensmad introducerede jeg Nicolai for måske Thailands bedste bøf, på restaurant ACQUA og den var mindst var lige så god som jeg husker den. Det er et sted som har min varmeste anbefaling, når man savner mad der minder om restauranterne derhjemme. Efter maden besluttede vi os på vejen hjem for at bestille en bådtur med snorkling til dagen efter. Vi aftalte at tage den tidlige morgentur med afgang kl.06, for og få solopgangen og samtidig se stederne uden for mange turister. Efter et slag 500 hvor jeg vandt gik hvert til sit.
Phi Phi – Dag 13: Udflugt
Vi var oppe før fanden fik sko på, og skulle mødes ved havnefronten 05.45. Vi gik lidt før og fik købt en kold vand i 7/11 på vejen. Der vrimlede med kakerlakker så tidligt om morgenen, puha der var mange, og i alle størrelser. Ew! 🙁 Vi fandt et sted at sidde uden kryb, og ventede så et kvarters tid på vores kaptajn, og blev ført ud i hans traditionelle Thai longtail boat.
En uheldig start
Vi havde lejet en privat båd, for at kunne nyde det ekstra meget. 4 timer for ca 240kr pr mand. På vejen ud af bugten, sagde motoren pludselig en underlig lyd, og manden stoppede båden. Det skulle vise sig at han havde knækket sin propel til hans motor. Jeg gik liiidt i panik, men heldigvis havde han nogle ekstra i reserve. Det tog ham nok 10 minutter før han fik den skiftet, og så afsted det gik.
Solopgangen var fantastisk smuk og det var dejligt at være ude så tidligt om morgenen, da temperaturen var meget mildere end ellers. Jeg har været på denne tur før, og det var en af de vildeste oplevelser jeg har haft i Thailand. Den ville jeg ligesom med så meget andet, gerne vise/dele med en af mine bedste kammerater.
Viking Cave og fuglespyt
Vi sejlede forbi den berømte Viking Cave, hvor de idag samler det som kaldes østens kaviar; nemlig bird-nests fra en bestemt type svale. Svalerne bygger deres reder ud af deres spyt, som stivner og lavet en slags net når det kommer i kontakt med luften. Det indeholder bla. andet et særligt super-protein (glycoprotein) og aminosyre, og har efter sigende mange helbredsmæssige fordele. Udover at de findes i grotter, findes de også som græs-reder og hus-reder. Høsten af de sjældne reder i de naturlige grotter, fra frie svaler kan være utrolig farligt og svært. Primært høstes de i syd Thailand, og derfor er denne type også en af de dyreste. Prisen på et kg kan variere på mellem 100.000-120.000 baht (svarende til ca 19.250 – 23.000 danske kroner) som er ca halvdelen af prisen for guld.
Pi Leh Bay / Lagoon & Maya Bay / Beach
Efter det, sejlede vi forbi Pi Leh Bay som er smuk bugt med krystalklart vand og kæmpemæssige siloer af limestone der indrammer bugten. Da vi var tidligt afsted var solen ikke særlig højt, besluttede vi os for at springe over snorklingen her. Vi sejlede videre til Maya Beach hvor vi havde en time til at udforske og se stranden. Stranden har tidligere været lukket grunder overturisme, men er for nyligt genåbnet under strenge regler. Man må ikke røre ved eller fodre dyrene, man må kun være i vandet i kort tid af gangen og skal undgå at smører sig en masse med solcreme, da det ødelægger korallerne. Man kan kort gå ud til anklerne og ikke længere, og så må man naturligvis ikke smide skrald mv.
Smuk og spændende natur
Her så vi mange anderledes dyr, end man er vant til at se i Danmark. Vi så blandt andet flere østlige revhejre, hvoraf en var ved og blive nupset af en lille haj. Vi lagde også mærke til en masse huller i sandet, som plejer at være krabbernes gemmested. De huller vi havde set på Phuket var igenting i forhold til dem vi nu så. De var kæmpe. Nicolai spottede pludselig en krabbe der stod helt stille, så vi kunne få et godt billede af den, helt tæt på. Krabben kaldes en “horned ghost crab”, og kan ses på den film jeg har vedhæftet længere nede.
I vandkanten så vi op til flere små fisk og en masse sorttippet baby-hajer. Det er den type der er flest af hernede. De svømmede helt tæt på vandkanten, max i en meters afstand. Hajerne lever typisk i Bay-områder og i nærheden af rev. Vi kunne lidt længere ude, spotte forældrene som var noget større.
Sol og snorkling
På vej retur stoppede vi udenfor maya Bay hvor der igen var mulighed for at snorkle. Nicolai blev endelig overvundet og vi hoppede i vandet. Det var fuldstændig fyldt med smukke farverige fisk. Denne gang så jeg blandt andet en “Gigant Moray Eel” også kendt som en kæmpe muræne. Den snoede sig rundt på bunden, det var lidt sjovt og se.
Fiskene her var meget meget nysgerrige, især Sergent Major fiskene svømmede helt tæt på og synes man var noget kun spændende. Der var også mange Moorish Idole, surgonfish (Dorry fra find Nemo), parrotfish, angelfish, og mange flere.
Mac D og en lang lur!
Efter snorkelturen tog vi tilbage til fastlandet og besluttede os for noget så trivielt som macD til tidlig frokost omkring kl.11. Vi var begge fuldstændig smadrede af at være oppe så tidligt og ude og svømme, at vi gik op for at få en lur. Jeg kunne ikke få liv i Nicolai før omkring kl.18 om aftenen, så han må virkelig ha været træt. Vi tog ud for at finde aftensmad og så fik jeg tæsk i 500 af Nicolai, inden vi gik i seng. Der står nu 2-2 😉
Phi Phi – Dag 15: Scubadiving
Vi stod tidligt op og gik ned til SeaFrog som er navnet på firmaet vi dykkede med.
Vi tog ud til 2 steder i Phi Phi’s nationalpark (som er alle de omgivende øer, hav og klipper)
Det ene af stederne vi skulle dykke hedder Gareng heng, med det smukkeste koralrev. Det andet Phi Phi Ley – Malong to Maya.
1 Dyk
Ved første dyk var vi inde i en grotte hvor der var helt mørkt inde. Det var lidt sjovt og komme op inde i hulen og se hvor vildt det ser ud. Herefter dykkede vi videre og så en masse koraller. Her i Thailand pibler det virkelig bare af liv. Korallerne ser sunde og fine ud, og man kan se at de har en ære i at bevare nationalparken. Vi så nærmest alle typer tropiske fisk, det var som at være med i find Nemo. Vores instruktør spottede også to enormt smukke lionfish. Noget ekstraordinært var, at vi så en leopard-haj. Sådan en har jeg alligevel aldrig set før – men ud mine alt i alt 8 dyk, har jeg nu både set en blacktip, en hvalhaj og nu en leopard-haj, som de største dyr.
2 Dyk
Ved andet dyk, dykkede vi tæt på nogle massive og høje limestone klipper. Her spottede jeg en skildpadde imens vi dykkede og måtte i et ihærdigt forsøg, prøve og få instruktøren og Nicolai til at stoppe op for at se den. Desværre opdagede en anden gruppe dykkere også skildpadden.
Idioter findes alle steder
En dykkerinstruktør som ikke hørte til vores hold/båd, kom svømmende med en kæmpe hummer i hænderne. Når man er scubadiver, lære man altid “don’t disturb, only observe” og at man ikke må røre ved noget under vandet, kun observere tingene på afstand. Vores instruktør var tydeligt irriteret på ham. Den ukendte dykker klaskede hummeren i hovedet så den blev “lammet” og smed den, for at han kunne svømme hen og irritere den skildpadde jeg havde spottet. Vi andre stod stille og roligt på afstand uden at distrahere den i dens forsøg på at spise. Den anden dykker, som vi nu kalder idiot-dykkeren, svømmede med et kamera og en lygte, helt op i hovedet af den og lyser den direkte ind i øjnene. Det kan skade skildpaddens syn og er et totalt no go. Jeg “råbte og skreg” som man nu kan med et mundstykke i munden, for at få ham til at lade være, men det endte selvfølgelig med at skildpadden skyndte sig at svømme væk.
Da vi kom tilbage på båden snakkede vi meget om, hvor upassende det var og at man i virkeligheden kan få kæmpe bøder for at forstyrre livet under vand. Desværre så det ud til at han var lokal, og i de enkelte tilfælde hvor det er en lokal der udfordre reglerne, vil man uheldigvis kæmpe forgæves. Det er en af ulemperne ved at være fremmed, et sted. De lokale vil altid få medhold i deres udsagn/sager, hvad end det drejer sig om.
En stille eftermiddag og aften
Efter vores dykkertur fik vi noget frokost, og tog derefter tilbage til hotellet. En dykkertur kræver meget af en både fysisk men også mentalt. At vende sig til at være under vand i længere tid, til at bære tungt udstyr i og op af vandet, og alle indtrykkene. Det gjorde os ret udmattede, så det endte med at vi bare slaskede på værelserne og gik tidligt i seng. Og det ka os noget!
Phi Phi – Dag 16: Sidste dag
Jeg var tidligt oppe og få kaffe og morgenmad. Derefter gik jeg en lang tur langs gaderne og stranden. Jeg ville gerne lige suge det sidste af den smukke ø. Da jeg kom tilbage ventede jeg på at Nicolai blev klar, så vi kunne komme ud og gå en tur. Vi fandt et fantastisk sted og fik massage, nok også den bedste massage vi har fået her nede. Skønne omgivelser, og sødt og kompetent personale.
Bagefter fik vi en let frokost, og bestilte så vores færge videre til dagen efter. Resten af dagen gik bare med ren afslapning. Efter aftensmaden, fik vi pakket vores ting ned og gjort klar til at tjekke tidligt ud dagen efter.