Bangkok 2024 – Dag 2:
Vi vågnede begge sent, og kunne godt mærke at vi var lidt brugte efter dagen før og natten herefter. Jeg var gået ned for at få morgenmad lidt over 9, og vækkede derefter Nicolai. Vi besluttede os for at besøge et indendørs shoppingcenter, så varme-chokket ikke ville være så voldsomt. Det er en kæmpe omvæltning at være til i 35 grader (som føles som 45) og det skal kroppen lige vende sig til.
På vejen, blev vi tilbudt at kigge forbi et tempel, ligge en blomst, tænde nogle røgelsespinde. Manden der hentede os ind fra gaden, var utrolig venlig og snakkesalig. Han var en lille smule imponeret over mine små “thai fraser” og gav os nogle tips, og et kort over byen. Han guidede os ned til Chao Pharaya floden, hvor vi kunne tage en båd ud til shoppingcenteret. Det skulle koste os Ca. 30 baht pr person, som svare til lige under 6 kr hver vej. Kæmpe forskel på en taxa til 3-500 baht hver vej, og en meget federe oplevelse.
Bangkok 2024 Bangkok 2024 Bangkok 2024 Bangkok 2024 Bangkok 2024
Icon Siam
Efter en hyggelig tur op af floden, og lidt ekstra sightseeing, ankom vi til Icon Siam. Et kæmpe shopping center, som ligger ud til floden, og som har alt hvad hjertet begærer. Der var både de helt high-end mærker så som Hermes, Prada, Dior mm. Men også Zara, h&m og andre mere prisvenlige steder. Nicolai fik købt sig et par Birkenstok. Der er priserne fuldstændigt tilsvarende de danske, så de kostede lidt. Men det er selvfølgelig vigtigt at ha noget godt fodtøj.
På en af de mange etager i centeret, var et indendørs mad-marked. Her var der fyldt med boder som havde en kæmpe variation af mad og drikke, souvenirer og restauranter. Efter og ha kigget lidt rundt, fandt vi et sted at spise. Thai mad er bare fantastisk, og vi nød meget at sidde med maden indendøre i køligere omgivelser. Efter nogle gode timer i Icon Siam tog vi en anden slags færge hjem, som gik lidt hurtigere end den tidligere båd vi var med.
Autentisk Thai-BBQ
Tilbage på hotellet fik vi slappet af og taget et koldt bad, inden vi igen skulle ud og udforske Bangkok.
Da det blev aftenen tog vi en tuktuk ud og fik en ægte autentisk thai aftensmad. Et sted min veninde Tin, som kommer fra Thailand, introducerede mig for tilbage i 2022. Så lækkert, at jeg selv har introduceret alle jeg har rejst med for det. I år var ingen undtagelse. “Retten” minder om fondue, men med suppe frem for olie, og med en raclette ovenpå. Det er lidt ala thai bbq, eller som det også kaldes, moo krata. På bordet står en kande med suppe, og der bliver sat levende kul ned i et hul i bordet. Ovenpå kommer selve “panden”. Hertil bestiller man et sæt med kød, fisk, grøntsager og æg, og får så selv lov til at sidde og hygge med at grille og koge maden. Nicolai synes det var et af de bedste måltider han har fået hernede endnu, så den var godkendt.
Da vi kom retur gik vi lidt op og ned af sidegaderne også kaldet “soi” og satte os og fik en sodavand inden vi skulle i seng. Dejlig start på Bangkok, og en stille og rolig første dag.
Bangkok – Dag 3:
Idag havde vi besluttet at tage tidligt ind og se “The Grand palace” en af de der ting man bare skal se når man er i Bangkok. Efter morgenmad på hotellet tog vi en grab der ud. (Grab er en app der er tilsvarende Uber men som er meget brugt i Thailand) Et uundværligt redskab for en rejsende i Asien, idet at turene ofte er meget billigere end hos almindelige taxaer og tuktuk. Appen stiller god sikkerhed og er meget nem at bruge, og kan også bruges til at få leveret mad mv.
Jeg har selv set The Grand Palace 3 gange, men synes ikke Nicolai skulle snydes på hans første Thailand tur. Indgangen kostede 100 danske kroner. Men lige som vi skal ind, kommer en kæmpe flok kinesiske turister, og stormede indgangen. Det var lidt kaotisk med alle de mennesker. Derfor blev turen ret kort. Vi besøgte som det sidste, et fint lille museum uden alt for mange mennesker. Desværre måtte man ikke tage billeder derinde. Det var fyldt med de orginale konstruktioner af templerne, som sidenhen er blevet udskiftet og repareret. Efter det, tog vi hjem til hotellet igen.
Da vi kom retur, var jeg simpelthen nød til at introducere en “Toastie” for Nicolai. Han havde med skepsis hørt på at jeg havde anbefalet den både hjemmefra og da vi første gang var i en 7/11. Men da han så endelig smagte den, var han helt enig – en, smager af mere! Så igen heldigvis en godkendt anbefaling.
Korean BBQ og Cat-Café
Vi slaskede derefter lidt på hotellet og tog tidligt ud for at finde aftensmad. Denne dag stod den på en ny slags grill, nemlig Korean BBQ. Det var også super lækkert, men som vi blev enige om, var den autentiske oplevelse dagen før, bare lidt bedre og anderledes. Inden vi tog hjem, gik vi tilfældigt forbi en café fyldt med katte. Der måtte vi jo bare ind. Og hvor var det godt vi gjorde det. Det var så mega dejligt og alle kattene var frygteligt søde. Man kunne købe kattemad og fodre dem med, og sådan blev man hurtigt gode venner. Det var lige inden lukketid, så vi havde ikke så længe derinde men kunne godt have været blevet i flere timer.
The Scammer
På vej hjem bestiller vi endnu engang en Grab taxa. På vejen opdager vi pludselig en mand der køre utrolig råddent på sin scooter og gloede en masse efter bilerne bag ved sig. Da han får øje på vores chaufførs BMW har han fundet sit ofte. Han køre op på siden og forlanger at han ruller vinduet ned. Ud fra snakken opfanger vi, at vores unge chauffør var meget beklagende og at manden udenfor var meget sur og agressiv. Han blev ved med at pege ned på sin fod og mente han var blevet påkørt. Både jeg og Nicolai havde siddet og kigget ud af vinduerne og var derfor sikre på, at vi ikke havde påkørt ham. Han fik chaufføren til at køre ind på en tankstation, og vi kunne mærke at han var både bange og nervøs. Han ringede derfor til politiet.
Politet redder situationen
Da vi holdte stille på tankstationen kørte scooter-manden op til vinduet, og truede igen vores chauffør. To andre scammere dukkede pludselig også op på scooter. Så vi tænkte, at nu var der ballade. Men da scammeren så, at vores chauffør havde ringet til politiet, havde han og hans lille bande, pludselig travlt med at komme væk. Den unge chauffør som var blevet truet og snakket grimt til, var noget kun rystet. Vi var ikke nær så berørte, men ville ikke bare efterlade ham i den tilstand. Vi blev sammen med ham og ventede på at politiet skulle ankomme. Da politiet dukkede op, blev det heldigvis hurtigt klaret. Vi sørgede for at give den søde chauffør en ekstra go slat drikkepenge for turen, og den uheldige oplevelse.
Ville presse penge
Det var meget tydeligt et scam. For os at se, gik nummeret ud på at de forsøger at presse penge ud af bilisterne med flotte biler, ved at sige at de havde påkørt scammeren. Når de får personen til at holde ind, dukker der pludselig flere gutter op på scooter for at intimidere. Men pga opkaldet til politiet undgik vi at situationen udviklede sig. Det kunne ha endt med en smadret bil, men ingen kom noget til fysisk. Hverken os eller bilen.
Stakkels chauffør
Chaufføren fortalte efterfølgende, at han havde et almindeligt job, og bare kørte Grab som et bi-job, om aftenen. Han havde aldrig prøvet noget lignende og ønskede slet ikke at køre mere, i det næste lange stykke tid. Vi havde enormt stor medfølelse for den unge mand, og synes det var enormt synd for ham. Sikke en oplevelse. Jeg har ellers aldrig prøvet at være i en uheldig situation som denne, på alle mine ture. Men så ser man da også lige bagsiden af Bangkok.
Da vi kom retur gik vi ned og fik lidt let massage og derefter op på værelserne, for at sluge alle dagens indtryk. Endnu en succesfuld dag, selvom alle indvolverede godt kunne ha undgået ham scammer-bøllen.
Fik du ikke læst mit seneste indlæg om rejsen og ankomsten til Thailand, kan du klikke her.