Thailand 2024

Fly palmer Thailand 2024

Thailand 2024 – Dag 1: Afrejse.

De første to døgn før Thailand 2024 turen, var lidt ekstra kaotiske.
Vi startede med første fly fra Aalborg til København. Her gik alt fint, og uden gnidninger. Da vi landede stod Tin og Henrik og modtog os i lufthavnen. Det er to af mine nære venner som jeg før har rejst med, og som ville ønske os en god rejse. (og give en længe ventet krammer)
Efter lidt sludren, tjekkede vi ind og begik os videre. Herefter fik vi lidt frokost inden flyet skulle lette 13.50. Vi kom i flyet og fik sat os til rette på vores pladser, men efter og ha siddet i næsten en time uden afgang, blev alle bedt om at forlade flyet. Det skulle vise sig at en kabine-dør ikke ville lukke. Nogle sagde den var blevet påkørt. Andre nævnte at Thai Airways havde problemer og havde haft en afgang ugen før, som blev totalt aflyst. Så vores humør dalede lidt. Det positive i det, er at fejlen blev opdaget inden vi lettede, og det var selvfølgelig at foretrække.

Aflyst fly & Hotel ophold.

Da klokken blev omkring 16.20 fik vi fortalt at vores fly ikke kunne lette. Så vi måtte ned i transfer centeret og finde en ny løsning. Her stod hele flyet i kø, og alle var meget frustrerede. Nogle havde andre fly de skulle nå, videre fra bangkok og andre havde meget få dages ferie, som nu blev endnu kortere. Da det efter 2t blev vores tur, var de fleste fly den samme dag allerede delt ud. Vi fik i stedet et nyt fly dagen efter. Dette fly skulle desværre vise sig at lette kl. 23.35. Vi blev derfor indlogeret på Comfort hotel som ligger overfor lufthavnen, så vi kunne få lidt og spise, og fik hvert vores værelse til at hvile og sove. Dagen efter skulle vi tjekke ud allerede til middag. Vi endte derfor med at købe 6 timer ekstra, så vi ikke skulle gå rundt næsten 12t i lufthavnen.

Hotel værelse Comfort hotel Copenhagen Thailand 2024

Afsti-Afsted.

Da klokken blev 18, gik vi i lufthavnen for at tjekke bagage ind og få noget aftensmad. Efter maden slappede vi af på en hyggelig bar, indtil afgang til Thailand. Heldigvis gik andet forsøg bedre end det første, og flyet lettede næsten uden problemer. Da vi alle havde sat os, gik der pludselig en forvirret mand rundt. Han fik fat i en stewardesse og sagde at en anden mand, sad på hans sæde. Det viste sig, at de havde dobbelt booket ham, da de hed nærmest det samme (både fornavn og efternavn). Hvor uheldig kan man lige være. Så der blev brugt lidt tid på at finde ud af hvad der skulle ske, da mandens bagage også var blevet tjekket ind. Heldigvis fandt de en plads til ham. Vi havde medvind hele vejen og missede derfor ikke noget tid, men landede endda oveni, 30 minutter før.

Ankomst til Thailand, Bangkok kl.17.15 lokal tid.

Vi tog en Grab fra lufthavnen til hotellet og tjekkede ind. Efter den lange flyvetur på næsten 11 timer, fik vi derefter det første autentiske Thai måltid og gik en tur ned af Khaosan Road. Jeg havde forberedt Nicolai på larmen, men han synes heldigvis ikke, at det var så slemt som han havde forestillet sig. Mit nye apple-watch var dog ikke enig, og advarede imod for højt lydniveau. Det virkede nu ellers som en stille og rolig aften, i forhold til hvad jeg før har set. Vi gik en lille tur i området, og tog så tilbage til Hotellet.

Rambutti Village Thailand – og hovedpuder af sten.

Vi var begge ret smadrede så vi tog noget koldt at drikke med op på hvert vores værelse, og prøvede og sove. Det sku ikke vise sig at være særlig nemt. Vi vågnede begge nok 50 gange i løbet af natten, frøs, havde det varmt – tændte aircon, slukkede aircon. Udover det, var der ikke noget køleskab på værelserne, og det gjorde det lidt svært at holde vand og andre drikkevare kolde. Så vi måtte ud og hente nyt ret ofte. Hotellet har ellers været fint førhen, hvor jeg har brugt det. Men ud fra dette besøg, er det ikke værd at anbefale.

Skriv et svar